Danskere til start ved CDI**** Peterhof

18-07-2013 08:31

I weekenden holder det tyske ægtepar Jasper-Kohl firestjernet CDI-stævne på deres fantastiske ejendom Gestüt Peterhof

CDI4*-stævnet på Gestüt Peterhof i Tyskland byder programmet på en lille tur, der er kvalifikation til Nürnberger Burg-Pokal, og stor tur i Grand Prix Special såvel som Grand Prix Kür.

Fra Luxenburg, der ligger meget tæt på Perl, hvor stævnet finder sted, kommer Kristine Møller og Fie C. Skarsøe til start i lille tur. De har begge starttid her i formiddag med hhv. trakehneren Hamilton e. Distelzar / Fahnentraeger og oldenburgerhingsten Statesman e. Stedinger / Donnerschwee. Her starter i ørigt også norske Louise Almlund Løkken med den danskavlede hingst Mr. Gold G e. Milan / Lobster samt den yderst succesfulde lilletursekvipage fra Østrig, Victoria Max-Theurer og Della Cavallerie e. Diamond Hit / Rubinstein.

I Grand Prix-turen kommer der også to danske ryttere bosat i udlandet til start; nemlig fra Florida Mikala Gundersen og My Lady e. Michellino / Ritterstern (opdr. Yvonne Lindholm) og fra England Anders Dahl med Wie Atlantico e. Wie Weltmeyer.

Gestüt Peterhof kendes også som ejere af nogle af de fremmeste eksemplarer af dansk varmblodsheste som bl.a. hingsten Zardin Firfod og guldmedaljehoppen UNO Donna Unique samt den unge stjernehingst Sezuan, som de ejer sammen med Helgstrand Dressage. Sezuan vil blive fremvist i lørdag aftens gallashow, og lige som sidste år bliver det med svenske Emma Ahlberg i sadlen.

Videoer

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner