Dansk succes i Kronenberg

16-09-2022 12:54

Christine Krogh Frausing
Skribent

Danske springryttere til start i Kronenberg, Holland, har i går leveret en masse fine resultater og placeringer i størstedelen af klasserne

 

Copyright Ridehesten.com
Philippa Wildfang Linde og Fafira W. Foto: Ridehesten.com/Maria Lerche Mortensen
Nyheden fortsætter efter annoncen

En håndfuld danske ryttere er i denne uge til start ved det internationale springstævne i Kronenberg, Holland, hvor det ved stævnets første konkurrencedag i går blev til en masse fine resultater for rytterne. 

I en CSI3* 135 cm klasse, lagde Philippa Wildfang Linde ud med en fejlfri tur, og placering som nr. 11 med hoppen Fafira W. Herefter, i en 145 cm klasse, leverede Philippa igen en fejlfri runde, her med hoppen Choppine du Bidou e. Rock'N Roll Semilly/ Aiglon Rouge, hvilket rakte til en placering som nr. 16. I en CSIYH1* for 7-års heste, blev Philippa igen placeret, her med Sohn Der Erde K e. Salz Der Erde/ Contender, efter at have redet en fin fejlfri tur. 

I en CSI1* 130 cm viste flere af danskerne sig i toppen, da Benedikte Rie Truelsen og Quemoy KT e. Quidam's Rubin/ Saccor blev placeret som nr. 9 med en fejlfri tur, imens Caroline Rehoff Pedersen og Casey e. Cavall Ask/ Casino blev placeret som nr. 15, ligeledes med en fejlfri runde. Theodor Linde og Jaguar e. Chopin van het Moleneind/ Cicero Z tog placeringen som nr. 16, da de også brillierede med en fejlfri runde. 

Copyright Ridehesten.com
Benedikte Rie Truelsen og Cassina Z. Foto: Ridehesten.com/Kristine Ulsø Olsen

I en CSI3* 140 cm blev det igen danskernes tur til at vise sig i toppen, da det blev til 3 flotte placeringer. Benedikte Rie Truelsen og Cassina Z e. San Patrignano Cassini/ Voltaire tog en femteplads med en flot og fejlfri tur, imens Caroline Rehoff Pedersen og Chaccieny e. Chacco-Blue/ Caretano Z tog placeringen som nr. 9. Philippa Wildfang Linde og Carreau Of Greenhill Z e. Clintissimo Z/ Carentino havde også en flot fejlfri tur på springene, desværre sneg der sig 3 tidsfejl ind, men parret formår dog alligevel at blive placeret, og får derfor en 17. plads. 

Nyheden fortsætter efter annoncen

I en CSIYH1* klasse for 5- og 6-års heste, blev Rikke Belinda Barker og hendes 6-årige Empire Sbk Z e. Elvis Ter Putte/ Quintero Z placeret som nr. 4, efter en fejlfri tur rundt på springbanen. 

I dag skal rytterne igen i ringen, hvor alle danske ryttere der er til start ved stævnet blandt andet skal ride Grand Prix kvalifikationen i en CSI3* 145 cm klasse. Se startlisten til denne klasse her. 

Du kan se start- og resultatlister for hele stævnet her. 

 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner