Ahlmann vinder World Cup kvalifikationen i Stuttgart

20-11-2016 18:34

Maria Lerche Mortensen

Mange af de store stjerner var i dag til start ved World Cup kvalifikationen ved Stuttgart German Masters, men ingen var hurtigere end Cristian Ahlmann og feltets ældste hest

Copyright Ridehesten.com
Christian Ahlmann og Taloubet Z ved OL i Rio, hvor det blev til en individuel 9. plads
Nyheden fortsætter efter annoncen

I går strøg det tyske flag til tops da Isabell Werth vandt World Cup kvalifikationen i dressur, i dag måtte flaget til tops igen, det sørgede Christian Ahlmann for da han vandt kvalifikationen i Springning.

Hele 11 nulrunder blev det til i omspringningen, og dermed var det også nødvendigt at ride hurtigt for at sikre en god placering. Men der var ingen hurtigere end tyske verdensranglistens nr. 1, Christian Ahlmann med 16-årige Taloubet Z e. Galoubet A/ Polydor, der var mere end to sekunder hurtigere end de øvrige ekvipager. Og ærespræmien var værd at ride hurtigt for, han kan nemlig køre hjem i hans sprit nye Mercedes-Benz GLE 350 d 4MATIC.

Nyheden fortsætter efter annoncen

De næste topplaceringer lå tæt, det var nemlig kun 0,08 sekunder der adskilte klassens nr. 2 og 3. Det var schweiziske Steve Guerdat og Bianca e. Balou du Rouet/Cardento, der trak det længste strå og fik derfor placeringen som nr. 2. Tredjepladsen gik dermed til irske Cian O’Connor med Good Luck e. Canturo/Furioso II. Fjerdepladsen gik til endnu en schweizisk rytter, nemlig Martin Fuchs med Clooney 51 e. Cornet Obolensky/ Ferragamo. På femtepladsen var Janne Friederike Meyer at finde med vallaken Goja e. Wandor van de Mispelaere/ Palestro v. Begijnakker. Klassens resultat kan ses her.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner