Camilla Tiefensee Schrøder
Den 9-årige hoppe Kia V e. Heartbeat/Pablo (opdr. Ole Christensen) sørgede i søndags for at få en Dansk Varmblod i top fire i Grand Prix 160 cm-klassen, som tæller i Western European League-kvalifikationen og i Longines Ranking.
Kia V sprang en flot nulrunde på 41,55 seknuder med den tyske Thomas Brandt i sadlen, og dermed landede de på en flot fjerdeplads. Dermed blev de også en af de i alt kun fire ekvipager, som klarede to fejlfri runder. Resultatet udløste en pengepræmie på 12.000 polske zloty, hvilket svarer til ca. 21.000 kr.
Hoppen er opdrættet af Ole Christensen i Nibe, ejet af Jens Peter Aggesen, og det er Daniel Cassøe, der har uddannet den til Grand Prix-niveau.
Se resultatlisten klassen, som blev afviklet ved Cavaliada Tour i Poznan, Polen.
I samme klasse blev Kia V's halvbror Albert K e. Heartbeat/Quidam de Revel (opdr. Søren Knudsen) i øvrigt nummer seks med Kim Kristensen i sadlen, som tidligere nævnt på Ridehesten.com.