Endnu en god dag ved Christmas Show

12-12-2019 22:26

Annika Knudsen Lorentsen

Mange ryttere leverede super gode runder i dagens klasser, og der blevet også redet stærkt. Dagens højeste klasse blev vundet af tyske Thomas Brandt, mens også danske Kristian Skovrider havde stor succes i dagens klasser, blandt andet med en sejr i 135 cm og en andenplads i dagens højeste klasse

Copyright Ridehesten.com
De flotte rosetter er i høj kurs hos de glade ryttere. Foto: Ridehesten.com/Kristine Ulsø Olsen
Nyheden fortsætter efter annoncen

De flotte æresdækkener, rosetter og ærespræmier bliver delt ud til de glade ryttere i hver klasse, og det er da også noget rytterne gerne vil ride efter at vinde. 

Dagens højeste klasse blev vundet af tyske Thomas Brandt med Alcantra. Andenpladsen blev Kristian Skovrider med Special De Gamet, som måtte se sig slået lige til sidst, efter at have ført noget tid. Kristian Skovrider er en travl mand ved dette stævne, da han har medbragt intet mindre end 10 heste. I dag blev det foruden andenpladsen i 140 cm, blandt andet også til en sejr i 135 cm kvalifikation til Sølv-finalen.

Tredjepladsen i dagens 140 cm klasse gik til Josephine Bøgh med Atlantico 12, mens fjerdepladsen blev Torben Frandsen med Daughtry Mak. Også på femtepladsen blev det Torben Frandsen, denne gang med Quirock. 

Nyheden fortsætter efter annoncen

Foruden den 135 cm klasse som Kristian vandt, blev der også afviklet en anden afdeling af samme klasse, og her blev det Line Pagh Nielsen der vandt på den velspringende Copy Lucky. 

I morgen starter dagen ud med en Sølv Tour, efterfulgt af Youngster Tour. Derefter bliver der nok fart over feltet, da de hurtigste ekvipager fra Bronze Tour, skal mødes i Speed Battle. Til sidst sluttes dagen af med en 145 cm klasse. 

Se start- og resultatlister her. 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner