Danske springryttere giver den gas i Norge

22-08-2020 14:00

Marie Helene Rigård Rohleder

Et hold dygtige danske springryttere er til internationalt stævne i Drammen i Norge i denne weekend. Her er det allerede blevet til en sejr for Jessica Toelstang og flere flotte placeringer til Danmark 

Copyright Ridehesten.com
Daniel Cassøe og Saharis Favorite Carlos til Bækgaarden Horse Festival 2019. Foto: Ridehesten.com/ Kristine Ulsø
Nyheden fortsætter efter annoncen

Jessica Toelstang og Bjerglunds Campari e. Cajus/ Cantona 2 (opdr. Kirsten og Paul Petersen) red to flotte nulrunder og vandt i tiden 26.47 i klassen Silver Big Tour 2* ved det internationale springstævne i Drammen, Norge, som afvikles her i weekenden. 

I samme klasse red Anne Katrine Koldborg Johansen og Pepsi Light e. Perigueux sig ind på en flot andenplads, og det var hermed danskerne, som tog sig af de bedste placeringer i klassen. 

Nyheden fortsætter efter annoncen

Senere på fredagen red danske Daniel Cassøe sig op til en flot andenplads i klassen Gold Big Tour 2* med 145 cm høje spring. Han red på Saharis Favorite Carlos e. Favorit Ask/Claudius K.  (opdr. Stutteri Sahari).  
Daniel Cassøe red blandt andet forbi britiske John Whitaker, som har redet til OL. 

Se hele resultatet her. 

 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner