Flere danske placeringer i Opglabbeek (video)

28-01-2022 20:28

Annika Knudsen Lorentsen

Jessica Toelstang og flere andre danske ryttere har i går og i dag opnået flotte resultater ved det internationale stævne i belgiske Opglabbeek, hvor Jessica blandt andet blev 4'er i sadlen på Gwintosca HBC

Copyright Ridehesten.com
Jessica Toelstang med Gwintosca HBC. Foto: Ridehesten.com/Kristine Ulsø Olsen
Nyheden fortsætter efter annoncen

I går startede det internationale stævne i Belgien, nærmere bestemt på Sentower Park i Opglabbeek, for alvor, og det er i går og i dag lykkedes flere danske ryttere at ride placeringer hjem. 

I går blev Jessica Toelstang placeret i 140 cm-klassen med Quartel du Mazes e. Mr. Blue/ Surcouf de Revel, som efter en fejlfri runde sluttede som nr. 8. 

I 130-cm klassen lidt senere blev Jessica igen placeret, denne gang med Gwintosca HBC, som endte som nr. 7. I samme klasse blev Rasmine Laudrup placeret med Granato 4 e. Grey Top/ Ritual, som nr. 9. Theodor Linde lykkedes ligeledes med at ride en placering hjem i denne klasse, hvor han i sadlen på Jaguar e. Chopin van het Moleneind/ Cicero Z, de endte som nr. 12. 

Copyright Ridehesten.com
Rasmine Laudrup med Granato. Foto: Ridehesten.com/Kristine Ulsø Olsen

Endnu en placering til Gwintosca
Den 11-årige hoppe Gwintosca HBC e. Alicante HBC/ Kroongraaf opnåede igen i dag en placering. Igen flot redet af Jessica Toelstang, og sammen blev de nr. 4 i dagens 135 cm-klasse. 

Nyheden fortsætter efter annoncen

– Det er virkelig dejligt at ride på Gwintosca. Når man rider på banen ved man, at hun er 100 procent på. Hun kæmper altid for mig og det er derfor nemt at ride efter placeringerne. Hun sprang virkelig godt i dag og havde det været op til hende, havde vi nok fået en endnu bedre placering, fortæller Jessica. 

Den velspringende hoppe, som I kan se i videoen nederst, er til salg på Ridehesten, og annoncen kan ses her

Rasmine og Shannon ligeledes placeret i dag
Det er ikke kun Jessica, der er blevet placeret i dagens klasse, for både Shannon Mejnert Ketterle og Rasmine Laudrup blev i dag placeret i 130 cm.

Shannon endte som nr. 6 i sadlen på Isotta e. Inliner/ Stakkato, mens Rasmine blev nr. 7 i sadlen på Granato 4. Begge leverede flotte fejlfrie runder. 

Resultater fra stævnet her.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner