Ni dressurhoppeføl under hammeren

26-08-2025 15:15
Avl

Hvad enten man søger en fremtidig avlshoppe eller dressurhest, så giver Dansk Varmblods Elitefølauktion ni muligheder for at købe et dressurhoppeføl af præstationsafstamning

Copyright Ridehesten.com
Stenagers Vivienne på følskue. Foto: Ridehesten.com/Kristine Bojsen
Nyheden fortsætter efter annoncen

Står du lige og leder efter en kommende sports- eller avlshoppe, som på sigt også kan blive mor til din næste ridehest, så hold øje med de dejlige hoppeføl, som er sat til salg på Dansk Varmblods Elitefølauktion præsenteret af Dansk Hesteforsikring.

Føllene er håndplukkede af auktionsudvalget, og måske er der en kommende medaljehoppe, UVM-deltager eller fremragende avlshoppe og sportshest iblandt de udtagne hoppeføl.

Man kan byde online, via telefonen, eller direkte i opvisningshallen på Vilhelmsborg. Kan man ikke være til stede i hallen og opleve stemningen under auktionen, kan man følge med via Clip-my-horse.

Her præsenterer vi fem charmerende hoppeføl fra dette års kollektion:

Copyright Ridehesten.com
Just in Time.

JUST IN TIME efter Jovian/De Noir

Ædelt højtstillet hoppeføl af fremragende type. Gangarter i top med god aktion samt fremragende op-ad-bakke tendens. M: EDH Højbbo’s Bilie Jean er bl.a. mor til bronzemedaljehoppen Maskedals Beat It der er B/hest i dressur. Hun er ligeledes mor til RDH-hopperne Maskedals The Girl Is Mine og Maskedals Dirty Diana.

Copyright Ridehesten.com
Worres Noella.

WORRES NOELLA efter Bon Courage/Franklin

Smart, moderne og ædelt hoppeføl med bevægelser i top M Valløs Nikke er mor til den kårede hingst i Westfaler forbundet, Worres Goldendale. MMM er ERDH hoppen Nichoel Damgaard, som er ud af den kendte Damgaard hoppestamme, der har produceret et utal af medaljehopper og kårede hingste. Nichoel Damgaard ERDH har samme mor som Moonlight Damgaard EDH - sølvmedaljehoppen Finette Damgaard ESRDH efter Donnavan. Moonlight Damgaard EDH er - blandt andet - mor ERDH hoppen Valløs Finette efter Blue Hors Future Cup og til sølvmedaljehoppen Valløs Miss Doolittle SRDH efter Dr. Dolittle. Nichoel Damgaard er også mormor til sølvmedaljehoppen SRDH Valløs Naya.

Copyright Ridehesten.com
Baunehøjens Escalante.

BAUNEHØJENS ESCALANTE efter Extreme U.S./Sezuan

Nyheden fortsætter efter annoncen

Udtaget til KRAFFT Eliteskue

Vellinjeret, udtryksfuld hoppeføl, som bevæger sig med en helt naturlig op-ad-bakke-tendens. Hun er gennemavlet dressurblod. I stammen finder du elitehopper i fem led, præmiehingsten Baunehøjens Jackson og bronzemedaljehoppe Baunehøjens New Jersey. Mor er mor til Baunehøjens Rochester B- hest dressur og Baunehøjens Baltimore, som er udtaget til dette års KRAFFT Eliteskue. MMM er også mor til Baunehøjens Ferradi og Baunehøjens Houston begge udt. til hingstekåring solgt på auktion og Baunehøjens Florida A-hest i dressur.

Copyright Ridehesten.com
Stenagers Vivienne.

STENAGERS VIVIENNE efter Va Bene/Wilkens

Smart, moderne og ædelt hoppeføl med overlegen bevægelse. Udover at se blændende godt ud, formår dette føl at bevæge sig med stor selvfølgelighed, kraft og elastik. Trukket på en særdeles gennemavlet hoppestamme bestående udelukkende af rideprøvede DH-hopper, hvor MM er Elitehoppen Stenagers First Lady og MMM guldmedaljehoppen Stenagers Latoya. I stammen findes S-hesten i dressur Stenagers JFK og Årets 2 års-hoppe Kjendbjergs Ruby.

Copyright Ridehesten.com
Aakerblad's La Donnatella.

AAKERSBLAD'S LA DONNATELLA efter Hesselhøj Donkey Boy/Sorento

Komplet hoppeføl med eksteriør helt i top, hun er storrammet og vellinjeret, skridter, traver og galoperer særdeles godt med en helt naturlig op-ad-bakke-tendens. Føllet her er ud af Stutteri Tophøjs hoppestamme, der har produceret flere Grand Prix heste, UVMdeltagere, medaljehopper, hingste m.v. Du finder bl.a. elitehopper i de 3 første led på dette føl. Mor er Elitehoppen La Luna, der bl.a. er mor til Grand Prix-hesten Rockson, der med rytter Severo Juardo Lopez også brillierede ved DRF unghestechampionater.

Du kan se hele den flotte kollektion på varmblodauktion.dk, hvor du finder billeder og video af føllene samt beskrivelse, afstamning og bemærkninger fra dyrlægens kliniske undersøgelse af føllet. Torsdag den 28. august kl. 17.00 går auktionen online, og dermed er der åben for bud.

Dansk Varmblod præsenterer et tæt pakket program på årets Krafft Eliteskue. Avlen og sporten kommer i centrum inde i opvisningshallen, som danner rammen om eliteskuet og ude på gårdspladsen og østanlægget, hvor der afvikles landsstævne i dressur.

Foruden de avlsfaglige indslag med bedømmelse og præmiering af hopper, 2-års og føl fordelt over tre dage, så inviterer forbundet også til to gratis clinics. Fredag aften med landstræner i springning Bo K. Møller, og søndag formiddag med OL-rytter og VM-guldvinder Daniel Bachmann Andersen.

Start og resultatlister for eliteskue og B-stævne i dressur.

Annika Knudsen Lorentsen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Annika Knudsen Lorentsen