Daniel Bachmann Andersen som dobbeltvinder

11-02-2018 10:30

Sussi Hjort Hollensted

Til stævnet i Hedensted Og Omegns Rideklub blev Daniel Bachmann Andersen både vinder fredag og lørdag. I dag gælder det så klassen, Grand Prix

Copyright Ridehesten.com
Daniel Bachmann Andersen og Blue Hors Veneziano i 2015
Nyheden fortsætter efter annoncen

For Daniel Bachmann Andersen har stævnet i Hedensted Og Omegns Rideklub budt på to sejre. Både fredag og lørdag vandt han nemlig en klasse. Fredag vandt han klassen, Brogaarden Foder - Intermediare 1 heste. Det gjorde han på  Blue Hors Veneziano e. Vivaldi/Donnerhall. Han vandt klassen med 74.123%. På anden pladsen kom Maria Anita Andersen på Elmegårdens Rivaldi e.Blue Hors Rush Hour/Resident med 70.833%. 3. pladsen gik til Linda Pfingstl Aasted på Orlando Bloom e. Haydn/Cortus. De fik 69.123%

Vinder igen
Lørdag stod det igen på 1. pladsen til Daniel Bachmann Andersen i klassen, Land og Fritid, Hedensted - Intermediare 2. Igen red han på Blue Hors Veneziano. Her vandt de med 72.456%. Denne gang lå Ditte Mikkelsen på Don Rohdian e. Blue Hors Don Romantic/Lillemarkens Arkibal på en 2. plads med 70.526%. På 3. pladsen kom Dorthe Sjøbeck Hoeck på Stenkjers Naromi e. Blue Hors Romanov/Frühling. 

Agnete Kirk Thinggaard vinder Prix St. George
Lørdag aften sluttede af med klassen, Kastel Denmark - Prix St. George. Her vandt Agnete Kirk Thinggaard på Blue Hors Zatchmo e. Blue Hors Zack/Donnerhall. Det gjorde de med 73.991%. Flot start til Ekvipagen, da det er deres debut-stævne sammen. Agnete Kirk Thinggaard kun har redet Blue Hors Zatchmo i et par måneder. 

Nyheden fortsætter efter annoncen

Første Prix St. George for Heiline’s Dancier
På anden pladsen i klassen med 73.114% kom Carina Cassøe Krüth på Heiline’s Danciera e. Fürstenball/De Niro. Det er første gang Heiline’s Danciera stiller op i Prix St. George. Og den præstation var Carina Cassøe Krüth meget tilfreds med.
- Danciera bliver først 7 år i år, og jeg synes allerede, hun er på et meget højt niveau af sin alder. Det fik jeg også bekræftet gennem weekendens starter, siger Carina Cassøe Krüth og slutter med med at sige, at målet for hende og Heiline’s Dancieraog nu er UVM i Ermelo til sommer.
3. pladsen i klassen fik Maria Anita Andersen på Elmegårdens Rivaldi e. Blue Hors Rush Hour/Resident med 71.336%. 

Spændende klasser i dag
I dag gælder det så både klassen, NAF Five Star M-Fit - Prix St. George og klassen Cartago/Eldorado - Grand Prix. I sidstnævnte klasse skal Daniel Bachmann Andersen både ride Blue Hors Zepter e. Blue Hors Zack/Wolkentanz II og Blue Hors Don Olympio e. Jazz/Olympic Ferro.

Se resultatliste her

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner