Dansk dominans i Grand Prix Special

09-01-2016 20:37

De to unge dressurryttere, Cathrine Dufour og Daniel Bachmann Andersen var ved dagens Grand Prix Special i Drachten, helt i toppen, med placeringerne som nummer to og tre ved det trestjernede CDI stævne

Copyright Ridehesten.com
Cathrine Dufour på Atterupgaards Cassidy

Cathrine Dufour og DV-hest Atterupgaards Cassidy e. Caprimond/ Donnerhall (opdr. Atterupgaard) var første danske ekvipage på banen i specialen. Det var lidt at leve op til efter gårdagens placering som nummer to, dog på en lidt vågen Cassidy. Det samme var lidt billedet i dag, hvor Cassidy pludselig mistede koncentrationen og derved faldt i trav i galopprogrammet. Fejlene kostede parret dyrt og muligvis en førsteplads. På trods af det, var ridtet dog stadig af så høj kvalitet, at stadig blev til en andenplads med 71,118%.

På tredjepladsen blev det ligeledes dansk. Den placering blev besat af Daniel Bachmann Andersen på avlshingsten Blue Hors Hotline e. Hofrat/ De Niro, som pustede Dufour lidt nakken, ved at opnå 70,980%. I lighed med i går, blev klassen vundet af svenske Juliette Ramel på Buriel K.H. e. Osium/Krack C med 72,627%.

I morgen har juniorrytteren Anne-Mette Lyager på Brandtoftes Sjubell e. Don Juan/ Ibi-Bell (opdr. Kirsten Bruun) starttid i kür klokken 10:30, mens Daniel Bachmann Andersen med Zepter e. Blue Hors Zack/Wolkentanz II, rider på banen klokken 13:30 i intermediare I.

Se resultater HER

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner