Covid 19 eller ej, der bliver OL i Tokyo

11-09-2020 17:14

Britt Carlsen

OL

Der spekuleres verden over, hvorvidt de udskudte Olympiske Lege i Tokyo kan afvikles næste år, men John Coates, vicepræsident i IOC fastslår: at næste års OL i Tokyo bliver en realitet, corona eller ej

Copyright Ridehesten.com
Det Olympiske ridestadion, som blev brugt ved Legene i 1964. Der er plads til knap 10.000 tilskuere.

John Coates (vicepræsident for Den internationale Olympiske Komite, IOC) bekræfter overfor nyhedsbureauet AFP, at OL i Tokyo bliver afviklet uanset udfordringerne verden over med Covid 19. OL i Tokyo skulle oprindeligt have været afviklet fra juli i år, men blev udsat til næste år grundet coronapandemien. Næste år OL vil blive afviklet under navnet: Legene der overvandt Covid.

Åbnings- og afslutningsceremonien bliver formodentlig forkortet, og der vil blive reduceret i antallet af hjælpere og delegerede fra de forskellige lande, men OL, det bliver der, lyder det fra IOC.
Mere end 11.000 atleter fra omkring 200 lande var planlagt til at deltage ved OL i år, men på grund af rejserestriktionerne, er det usikkert, hvor mange af dem, som rent faktisk få adgang til Legene. 

Ifølge Politikken har IOC nedsat en arbejdsgruppe, der skal kigge på de forskellige senarier for, hvordan coronapandemien kommer til at påvirke afviklingen af legene. 

Dansk ridesport vil være repræsenteret i alle tre olympiske discipliner. Dressurlandsholdet har kvalificeret sig til Legene, og så har springrytter Emil Hallunbæk og militaryrytter Peter Flarup sikret dansk, individuel deltagelse i de to discipliner. 

 

Kristine Ulsø Olsen

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Kristine Ulsø Olsen