Krav om coronapas fra i dag

12-11-2021 06:13

Christine Krogh Frausing
Skribent

Fordi COVID-19 nu igen betragtes som en samfundskritisk sygdom, har Folketingets Epidemiudvalg besluttet, at der pr. 12. november (i dag) skal fremvises coronapas ved bl.a. idrætsarrangementer. Kravet er gældende for personer på 15 år og over ved indendørsarrangementer med flere end 200 personer, og udendørsarrangementer med flere end 2000 personer til stede samtidig

Copyright Ridehesten.com
Foto: Shutterstock
Nyheden fortsætter efter annoncen

Da COVID-19 igen betragtes som en en samfundskritisk sygdom, gælder det fra i dag at der skal vises coronapas ved blandt andet idrætsarrangementer. Det betyder for ridesorten at alle over 15 år skal vise coronapas, når et indendørsarrangement overstiger 200 personer. Ved udendørsarrangementer er kravet først gældende ved 2000 personer.

Det er vigtigt at understrege, at der på nuværende tidspunkt ikke er indført andre restriktioner end krav om coronapas ved arrangementer med flere end hhv. 200 personer (indendørs) og 2000 personer (udendørs) til stede på samme tidspunkt. Der er altså fortsat ikke indført f.eks. afstandskrav, forsamlingsloft eller lignende, så den eneste forskel er, at der skal kontrolleres coronapas hos personer på 15 år eller derover, hvis arrangementet overstiger hhv. 200 eller 2000 personer på samme tidspunkt. Du bør derfor være opmærksom på at have et coronapas hvis du skal til et større indendørs stævne. 

Nyheden fortsætter efter annoncen

Følgende berettiger til coronapas:

  • Hvis du er vaccineret
  • Hvis du har et negativt testsvar (PCR eller lyntest/antigen)
  • Har været smittet med COVID-19 inden for de seneste seks måneder.

Er du i tvivl om gældende regler, kan du besøge Coronasmitte.dk

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner