Connemara anerkendt i Danmark

03-04-2014 10:28
Avl

Dansk Connemara Pony Selskab (DCPS) har i marts modtaget Fødevarestyrelsens (FVST) officielle anerkendelse som stambogsførende forening for racen Connemara Pony

Copyright Ridehesten.com
Screenshot fra Dansk Connemara Pony Selskab.

Anerkendelsen betyder, at DCPS nu er ligestillet med andre officielle anerkendte Connemara-foreninger i EU og medfører, at selskabet må stambogsføre Connemara ponyer, afholde kåringer og udstede pas.  Desuden indgår selskabet nu i et officielt samarbejde med moderforbundet Connemara Pony Breeding Society i Irland.

- DCPS blev stiftet i 2011 og har siden været i rivende udvikling. Således repræsenterer medlemmerne den største samlede population af Connemara Ponyer i Danmark, både med hensyn til avlshingste, hopper, føl og rideponyer. Vi lægger vægt på åbenhed og demokrati, og for os er det vigtigt at være en forening, hvor alle er velkomne, fortæller formanden Hanne Willer, der sammen med resten af foreningen kan se frem til et par spændende begivenheder.

Dansk Connemara Pony Selskab afholder den 24. maj 2014 dressur- og springkonkurrence samt eksteriørshow på Stutteri Skærgården, Skærsøvej 2, 6040 Egtved.

Desuden afholder DCPS show og kåring den 9.-10. august på Stutteri Langtoftegård, 4173 Fjenneslev, hvor der også vil være mulighed for at se frihedsdressur udført at nordens førende rytter på området, Rebecca Dahlgren.

Besøg foreningens hjemmeside HER.

Kilde: pressemeddelelse

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner