Camilla Tiefensee Schrøder
Når PL i Tokyo afvikles fra den 25. august til den 6. september 2020 bliver det med et dansk paradressurlandshold blandt de deltagende nationer. Det er nu helt officielt, efter stævnet i Genemuiden i denne uge, oplyser holdleder Anette Bruun.
Det internationale stævne i hollandske Genemuiden var det sidste stævne med mulighed for at kvalificere sig til PL, og derfor var der rigtig mange nationer til start – deriblandt flere EM- og VM-medaljetagere.
De danske Paradressurryttere tog tidligt hul på stævnesæsonen med gode, stabile resultater, fortæller holdlederen.
Katrine Kristensen i grad ll opnåede to tredjepladser og en flot andenplads i freestylen (se hendes ridt i videoklippet nederst), Susanne Jensby Sunesen i grad IV opnåede en femteplads i teamtesten, en trejdeplads i den individuelle test og afsluttede med en femteplads i freestylen.
Holdet, der denne gang bestod af de de tre ryttere Camilla Christensen, Susanne Sunesen og Katrine Kristensen, opnåede en fjerdeplads i holdkonkurrencen.
Resultaterne fra stævnet kan ses på facebooksiden Para Equestrian Dressage Genemuiden og se alle de danske rytteres ridt på Paradressur Danmarks facebookside.