Gode danske placeringer i Spanien

04-12-2021 22:18

Danmark har 15-20 springryttere ved det internationale stævne i Oliva i Spanien, og her i eftermiddag har Andreas Schou og Søren Pedersen opnået topplaceringer i en 145 cm

Copyright Ridehesten.com
Andreas Schou var i dag med i toppen af en 145 cm klasse i Spanien. Foto: Ridehesten.com
Nyheden fortsætter efter annoncen

De danske ryttere ved stævnet i spanske Oliva har de seneste dage opnået mange gode placeringer.

I eftermiddag har fire danske topryttere været en del af det 77-mand store startfelt i CSI3* 145 cm, nemlig Philippa Wildfang Linde, Lars Bak Andersen, Søren Pedersen og Andreas Schou.

Et enkelt tidsfejl i en ellers fejlfri hovedspringning gjorde, at Lars Bak Andersen og 9-årige Carayuno e. Carambole/ Matador xx desværre ikke kom videre til omspringningen.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Det til gengæld Søren Pedersen og Andreas Schou blandt blot syv ekvipager. Med den blot 8-årige Tailormade Conthargos Son PS e. Conthargos/ Chacco-Blue blev det for Søren Pedersen til dobbelt nul og en tid i omspringningen på 41,48 sekunder, der sikrede dem fjerdepladsen i det store felt.

Andreas Schou var til start på den 10-årige svenske varmblodsvallak, som hans svigerfamilie har opdrættet, Independent e. Diamant de Revel/ Careful. I tiden 41,26 sekunder i omspringningen red de sig ind på en tredjeplads lige foran Søren Pedersen.

Klassens resultat.

Stævnets start- og resultatlister.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner