Championatskvalifikation Riders Cup

20-07-2023 12:19

Mille Albinus Hjermitslev

Onsdag aften blev andensidste championatskvalifikation i springning afholdt på Riders Cup, hvor flere ekvipager fik kvalificeret sig til finalen

Copyright Ridehesten.com
Indgangen til banen på Riders Cup. Foto: Ridehesten.com/Maria Lerche Mortensen
Nyheden fortsætter efter annoncen

I denne uge afholdes et stort landsstævne i springning på Riders Cup. Der er både landsklasser for ponyer og heste, en række C-klasser og Pavo og Dansk Ride Forbunds championatskvalifikation

Championatskvalifikationerne for 4-, 5- og 6-års heste fandt sted onsdag aften. For at kvalificere sig til finalen skal en hest opnå minimum to 0-runder til kvalifikationsstævnerne. Samtidigt kåres den gladeste og mest veloplagte hest i hver årgang ved hvert kvalifikationsstævne. Hestene, som udvælges af klassens dommer, modtager et æresdækken fra PAVO.

Copyright Ridehesten.com
Kirsten Skjoldshøj på sin 5-års hest. Foto: Privat

Især blandt de 4-års heste var der mange til start på Riders Cup onsdag aften. Blandt hele 84 starter blev der redet 21 fejlfrie runder. Årgangens gladeste hest blev Kathmandu e. Kanango Ask/ Chico's Boy (opdr. Mie Nielsen og Theo de Vos) redet af Kirsten Skjoldshøj. Ekvipagen leverede to fejlfrie runder i championatskvalifikationen, der rides i 1 m. De er dermed kvalificeret til finalen. 

Copyright Ridehesten.com
Stine Klausholt og Teglovnens Zir-Ocolus. Foto: Privat

Championatskvalifikationen for 5-års heste rides i 120 cm. Her var der 41 starter, og der blev redet 17 fejlfrie runder. Årgangens gladeste hest blev Teglovnens Zir-Ocolus e. Zirocco Blue/ Cornet Obolensky (opdr. Michael Klumpe) redet af Stine Klausholt. De leverede en enkelt fejlfri runde, hvilket sammenlagt med deres fejlfrie runde i championatskvalifikationen på Bækgaarden også kvalificerer dem til finalen. 

Copyright Ridehesten.com
Sarah Albus og Rimrock van de V&D Stables. Foto: Privat
Nyheden fortsætter efter annoncen

I 6-års championatskvalifikationen blev årgangens gladeste hest Rimrock van de V&D Stables e. Dieu Merci an T&L/ Sheraton redet af Sarah Albus. De havde to runder med fire fejl på banen, der var 130 cm.

Torsdag på Riders Cup er der landsklasser for heste op til 140 cm, og fredag er der op til 145 cm inden det bliver ponyernes tur. 

Start- og resultatlister. 

Fakta
Om Pavo og DRF's championater for ungheste

Kvalifikationerne i Pavo og Dansk Ride Forbunds Championater for ungheste afvikles
ved C- og B-stævner landet over.

Datoer for kvalifikationsstævner i springning 2023:

  • 12.-14. maj: DDHS/Vilhelmsborg
  • 27.-28. maj: Billund Sportsrideklub
  • 17.-18. juni: Vallensbæk Rideklub
  • 1.-2. juli: Bækgårdens Sportsrideklub
  • Onsdag 19 juli: Riders Cup
  • 5.-6. august: Kongsdal Rideklub
  • Uge 34: Finale på Stutteri Ask
Fold up
Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner