Kristine Ulsø Olsen
I tirsdag tog de unge danske springryttere hul på dette års EM, som afholdes i spanske Oliva og i dag var både junior- og ungrytterne til start.
Flere af de danske ungryttere manglede i dag lige det sidst held, så her blev Rie Rose Lindegren Roed på Now and Ever e. Numero Uno/ Cordalme og Caroline Rehoff Pedersen med Chaccieny e. Chacco-Blue/ Caretano Z begge nummer 26. med otte fejl. Efter dagens klasse er Rie og Now and Ever den bedst placerede danske ekvipage på en samlet 25. plads individuelt ud af 86 ryttere.
Til gengæld lykkedes det to af juniorrytterne at ride fejlfrit på dagens 140 cm-bane, da både Clara Roesgaard Kristensen på Ak's Cavalina e. Cachas og Frida Munk Lassen på Valerie Ask e. Larimar/ Quite Capitol var blandt de 39 ryttere som red uden fejl i dag.
Ligeledes havde Noona Wildfang Linde på Cloi e. Quirado/ La Zarras og Emma Ponsaing på Aramis 577 e. Argentinus/ Gracieux også to gode ture, hvor det blot blev til fire fejl for begge piger.
Individuelt hos juniorerne har Clara og Cavalina lagt sig ind på en solid 12. plads med 5,37 fejl,
Find alle resultater og foreløbige stillinger her.
Hør herunder Clara Roesgaard Kristensen fortælle lidt mere om dagens ridt på på Ak's Cavalina.