Så er DM igang på Vilhelmsborg

13-08-2010 15:29

Britt Carlsen

De kommende dage afvikles det danske mesterskab i springning for juniorer-, ungryttere og seniorer - det var ungrytterne som indledte mesterskabet på en bane som kostede mange fejl

38 ekvipager mødtes i den indledende runde i det danske mesterskab for ungryttere på Vilhelmsborg her til eftermiddag. Banen stillede store krav til rytterne, og kun to ryttere formåede at ride banen fejlfrit og indenfor tiden. Det betyder, at dagens vinder Christina Lindegaard Poulsen/Prestige og Emil Tvermose/Senator har et godt udgangspunkt inden søndagens to afgørende runder. Også Mille Bisgaard klarede en fejlfri runde på forhindringerne med PGL Cronus, men hun blev noteret for to tidsfejl. Sidste års danske mester Thomas Hougaard var fejlfri indtil tredje sidste forhindring, men han og La Kendra ligger på en sjetteplads inden søndagens finale. Det er Danish Derby som er arrangør af mesterskabet på Vilhelmsborg, hvor juniorrytterne indleder deres mesterskab kl. 16 idag efterfulgt af seniorerne der formodentlig skal i konkurrence kl. 17.30 i dag.

Links

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner