Betjente specialuddannes til at håndtere dyremishandling

13-06-2008 08:12

Maja Golles

Flere og flere heste og andre dyr misrøgtes end tidligere. Det giver mere arbejde til politiet - som ikke altid er lige veluddannet i at håndtere dyrene. Det tages der hånd om i den nye politireform, som foreskriver at fire betjente i hver region uddannes i håndtering af dyremishandlingssager.

Hunde og katte, der bliver aflivet af deres ejere ved hjælp af køkkenknive, plasticposer eller hammere er noget, der får de fleste op af stolen. - Men ikke alle politifolk, det er ellers dem, man skal gå til, hvis man vil anmelde dyremishandling, har formået at behandle en dyremishandlingssag på rette måde. Det har i lang tid ærgret Lars Madsen, Gilleleje som er kredsformand for Dyrenes Beskyttelse i Nordsjælland. Cirka hver anden måned får han indberetninger om aflivninger, hvor ejere slår deres hunde ihjel med boltpistoler, hænger dem eller kvæler dem i plasticposer. Flere heste og ponyer vanrøgtes i dag end tidligere, siger man i dyreværnsforeningen Hestens Værn. Foreningen, hvis formål er at hindre misbrug af heste, og oplyser at heste i flere tilfælde er så vanrøgtede, at man er nødt til at aflive dem. Sidste år fik Hestens Værn mere end 117 anmeldelser om heste, som var blevet mishandlet. Lars Madsen har oplevet, at politifolkene ofte er passive, simpelthen fordi de ikke har den fornødne erfaring i at behandle en dyremishandlingssag, og ikke mindst når det gælder større dyr, som heste og køer. Men det bliver der lavet om på nu. Med politireformen er det planen, at fire betjente i hver region skal uddannes særligt til at håndtere sager med mishandling af dyr. Det glæder Lars Madsen: - Det er langt fra sikkert at de almindelige betjente har kendskab til det her område. Det er derfor, de står lidt usikkert over for de her sager, fordi de rent faktisk ikke har haft nogen erfaringer med dem. Vi ser meget frem til, at der kommer nogle erfarne politifolk, der har forstand på de her ting, så vi kan få loven overholdt også på dette område. I Nordsjælland er det stationen i Hillerød, der skal lede sagerne med dyremishandling. Kilde: Netavisen Nordkysten

Kristine Ulsø Olsen

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Kristine Ulsø Olsen