Andreas Helgstrand i sadlen på Fuhur (video)

17-10-2020 16:02

Britt Carlsen

Grand Prix-klssen ved World Cup stævnet åbenbarede et nyt par: Andreas Helgstrand og Fuhur, Anna Kasprzaks tophest, og efter halvanden uges træning blev det til en femteplads til det nye par

Copyright Ridehesten.com
Andreas Helgstrand og Fuhur. Foto: Ridehesten.com/Annette Boe Østergaard
Nyheden fortsætter efter annoncen

OL-rytter Anna Kasprzak er gravid med sit andet barn, og i træningen op mod World Cup på Vilhelmsborg fik Anna nogle smerter, når hun trænede Fuhur. For at passe på sig selv, og have overskud til at være mor for sin aktive datter Ella, valgte Anna at sende Fuhur med Andreas Helgstrand hjem til Uggerhalne efter træningssamlingen for halvanden uge siden. 
– Planen er nu at gøre det, som sidst jeg var gravid, hvor Jane (Annas groom) kører Fuhur og Addict de Massa til træning hos Andreas Helgstrand et par dage hver anden uge, fortæller Anna Kasprzak. Siden Anna var til international stævne med Fuhur i Norge i vinter (hvor de vandt) har hesten døjet med forskellige helbredsmæssige udfordringer. Det er der nu kommet helt kontrol over, og derfor skal Fuhur nu holdes igang, så han er i form, når Anna er tilbage i sadlen for alvor efter fødslen, der er sat til midten af marts. 

Når man overtager en hest fra en anden rytter, er changementerne noget af det sværeste at få helt styr på. Det er en øvelse, som er individuel i sin hjælpergivning fra rytter til rytter. Det var da også netop zigzaggen og etter changementerne som gav fejl i Andreas Helgstrand og Fuhurs program i dag. Da det er øvelser, som tæller dobbelt var det dobbelt ærgerligt for parret, at det var her fejlene opstod. De kom ind på femtepladsen med 70,848%

Nyheden fortsætter efter annoncen

– Fuhur har godt af at komme igang igen, og for mig er det rart at mærke, hvad han gør, fortæller Andreas, der har trænet Anna i en årrække. – Den fejl, som han laver med mig i dag, laver han også med Anna, så vi skal have fundet ud af, hvordan vi retter det, fortæller Andreas i web-tv interviewet her i nyheden. Andreas er begejstret for at ride på Fuhur, og glad for igen at blive Grand Prix-rytter: – Som jeg siger, folk ved ikke, hvor svært det er, før de har været derinde, siger han med et smil 

Se Andreas Helgstrand og Fuhurs points i Grand Prix-klassen HER

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner