Agnete Kirk og Zatchmo på syvendeplads i Special

23-02-2020 09:36

Camilla Tiefensee Schrøder

Lørdag aften blev Agnete Kirk Thinggaard og Blue Hors Zatchmo placeret på syvendepladsen i CDI5* Grand Prix Special ved Global Dressage Festival i Wellington. Ved samme stævne har den danskavlede Edison også opnået placeringer i lilletur

Copyright Ridehesten.com
Agnete Kirk Thinggaard og Blue Hors Zatchmo. Foto: Ridehesten.com/Maria Lerche Mortensen
Nyheden fortsætter efter annoncen

Agnete Kirk Thinggaard og Blue Hors Zatchmo e. Blue Hors Zack/Donnerhall (opdr. Günter og Inge Bastian) opnåede i går aftes endnu en syvendeplads i den internationale femstjernede dressur ved Global Dressage Festival i Wellington.

Ekvipagen opnåede 69.851% i Grand Prix Special, som blev vundet af Steffen Peters på Suppenkasper e. Spielberg/Krack C. Amerikaneren slog sin personlige GPS-rekord med en score på 77.106%.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Se resultatlisten

Agnete Kirk Thinggaard er i Wellington med flere af sine heste, og denne weekend har hun også været på banen i de nationale klasser, hvor hun bl.a. vandt en Grand Prix med 68.859% på Blue Hors Veneziano e. Vivaldi/Donnerhall (opdr. Blue Hors).

Copyright Ridehesten.com
Ida Mattisson på Edison i Wellington. Foto: privat

Danskavlet hest placeret i lilletur
Den danskopdrættede hannoveraner Edison Van Twinwood e. Edward/Weltmeyer (opdr. Lena og Bjarne Berling) blev i denne uge flot placeret i lilletur med den svenske rytter Ida Mattisson, som rider for Twinwood i Texas. I torsdagens Prix St. Georges kom de på trejdepladsen med 69.853%, og i Intermediare I fredag blev det igen til en tredjeplads, denne gang med en score på 67.353%.
Ekvipagen opnåede også to placeringer i lilletur ved samme stævne forrige weekend.

Se resultatlisterne

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner