Ændret startfelt til DM i dressur!

09-07-2017 08:50

Britt Carlsen

Startfeltet i det danske seniormesterskab er ændret i eftermiddag, da Anna Zibrandtsen har meldt fra til küren

Copyright Ridehesten.com
Publikum kommer ikke til at opleve Anna Zibrandtsen og Arlando i dag, kræfterne skal bruges på at få Arlando klar til at yde optimalt i Aachen.
Nyheden fortsætter efter annoncen

De som sidder og nær studerer startlisten for det spændende danske mesterskab i dressur på Broholm i eftermiddag vil opdage, at en af ekvipagerne til CHIO i Aachen mangler på listen. Anna Zibrandtsen har, efter aftale med landstræner Nathalie zu Sayn-Wittgenstein, valgt at spare Arlando for kürdeltagelse, og istedet fokuserer energien og træningen på at få hesten optimalt klar til deltagelse i Aachen.

- Han er helt fit, men vi har bare valgt at spare ham, nu da vi heller ikke er med i kampen om DM-medaljer, fortæller Anna. 
- Vi prøver at lave en individuel plan for hver hest og ekvipage, så vi får det bedste ud af dem, når det gælder, fortæller holdleder Kimi Nielsen, som er helt indforstået med rytterens beslutning. Arlando mangler også den sidste EM-kvalifikation, og den skal i hus i Aachen, så der er mere på spil for ekvipagen.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Alle fit i dyrlægetjek
Samtlige ekvipager på bruttolandsholdet, minus Donnperignon, som ikke er på stævnepladsen, blev tjekket af dyrlægen på hviledagen i går. Alle var super fit efter to hårde konkurrencedage. - Det er en helt normal procedure for os, at få dyrlægen til at tjekke hestene i perioden forud for landsholdsdeltagelse, fortæller Kimi. Og hun kan bekræfte, at samtlige heste er fit og i fin form, så der er ingen grund til bekymring. 

Med Anna Zibradtsen og Arlando ude af mesterskabssammenhæng, er der blevet plads til herlige Kjærholm's Abutsiaq og Lene Ejby Christiansen i DM-feltet. 

Se startlisten HER

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner