Thomas Bach Jensen og Kristine Ulsø Olsen
Finalerne i Dansk Ride Forbunds championater i dressur og springning står nu for døren med afvikling i uge 42 under Odense Horse Show.
De officielle, samlede resultatlister over weekendens to mellemrunder for 4-, 5- og 6-årige dressurheste er nu online. På startlisterne til finalerne ved Odense Horse Show vil man se de 26 bedste 4-års, de 18 bedste 5-års samt de 18 bedste 6-års. Er der frafald blandt de kvalificerede heste, vil de næstplacerede rykke op.
Højt niveau hos 4-års hestene
Hos de 4-årige dressur heste venter en spændende finale med 26 udtagne heste med mange forskellige afstamninger, hvor Blue Hors Don Olymbrio dog har flest afkom med. Bedst af alle ved de to mellemrunder blev guldmedaljehingsten Hesselhøj Donkey Boy e. Era Dancing Hit/ Milan (opdr. Dorthe og Hans Jørgen Hoeck). Hingsten opnåede et samlet resultat på 9.00 points med Jan Møller Christensen i sadlen.
Se de kvalificerede 4-års HER
Toppen af poppen
Der blev vist exceptionel ridning af Anna Kasprzak og den 5-årige verdensmester Victoria's Secret e. Vitalis/ Fidermark ved mellemrunden i Billund, hvor ekvipagen scorede intet mindre end tre 10-taller og samlet endte på 9,86% points. Det har lagt dem klart i spidsen på landsplan, så det bliver spændende at gense parret, når de skal bedømmes i Odense. På de efterfølgende fire placeringer er det Helgstrand-teamet, blandt andet Severo Jurado López med hingsten Grand Galaxy Win e. Apache/Jazz.
Se de kvalificerede 5-års HER
Daniel Bachmann Andersen x 2
Blue Hors og Daniel Bachmann Andersen har lagt sig i toppen af de placerede på landsplan med henholdsvis Blue Hors Ze Me e. Blue Hors Zack/Blue Hors Don Schufro (Opdr. Stald Ringsbo) og Blue Hors Veneziano e. Vivaldi/Donnerhall (Opdr. Blue Hors) med 9,02 og 8,96 points.
Se de kvalificerede 6-års HER