Zibrasport er ny hovedsponsor for Firkløveret Springakademi

09-01-2020 12:00

Firkløverets Springakademi har gennem 4 år spillet en stor rolle i udviklingen af dansk springsport. Hjørnestenen i udviklingsprogrammet for de unge akademiryttere er unikke clinics, hvor rytterne bliver undervist af nogle af de bedste trænere og coaches, og de kommende to år, kan alle se med fra disse clinics, når de bliver livestreamet på Zibrasportequest.com

Copyright Ridehesten.com

Et givende samarbejde
Onlinemediet Zibrasport Equest og Firkløverets Springakademi har indgået en to-årig hovedsponsoraftale, der skal støtte Springakademiets arbejde med udvikling af de unge talenter og bidrage til udbredelse af springsporten og akademiet. Samarbejdet betyder bl.a. at alle ridesportsentusiaster kan få mulighed til at komme helt tæt på rytterne og se med direkte fra clinics og arrangementer, hvis de er medlem hos Zibrasport. 
 
Zibrasport Equest får et særligt tæt samarbejde med flere af Akademiets ryttere og trænere, som kommer til at optræde i artikler og videoer på Zibrasportequest.com. Zibrasport bidrager også til udviklingen af akademiets ryttere med workshops med medie- og kameratræning.  
 
Rytter- og sponsoransvarlig samt næstformand for Firkløverets Springakademi Susanne Taarnager Strøm ser rigtig gode muligheder i samarbejdet: 
 
– Samarbejdet betyder, at vi på rigtig mange måder bliver mere synlige i sporten. Vi er ikke en lukket klub, for vi har den tilgang, at alt er åbent for alle. Tilskuerne må se med fra sidelinjen. Og når vi holder workshops, må deltagerne gerne gå med ud i stalden. Når disse arrangementer i fremtiden bliver streamet, så kan folk se med hjemmefra. Det er vores håb, at vi på den måde kan blive bragt direkte ud til interesserede. Den synlighed betyder meget. Vi har oplevet efterspørgsel om livestreaming, så det er en optimal ordning, at Zibrasport Equest overtager denne del. Vores ryttere kan nemlig være med til at inspirere andre ryttere, der træner på egen hånd. Håbet er formidling fra rytter til rytter, fortæller Susanne.  
 
Zibrasport Equests ansvarshavende chefredaktør Rikke Højgaard ser også frem til samarbejdet: 
 
– Vores vision er at skabe et community, hvor alle hesteentusiaster kan se streaminger, finde inspirerende og fascinerende videoer og artikler og får mulighed for at engagere sig i både indholdet og med hinanden. Den vision passer et samarbejde med Firkløverets Springakademi perfekt i. Akademiet spiller en kernerolle i udviklingen af danske springryttere og sporten, og vi er stolte af, at vi kan bidrage til at støtte op om dette arbejde. Og at vi samtidig får muligheden for, at give ryttere og springentusiaster fra hele landet mulighed for at se med fra clinics og dermed kunne få glæde af toptrænere og andre kloge hoveder, skaber også stor værdi for vores ønske, om at give alle ridesportsinteresserede unikt indhold og viden, siger Rikke.  
 
Årets første clinic fra Springakademiet bliver afholdt i starten af februar. Programmet er endnu ikke fastlagt men offentligøres snarest – glæd jer.  

/Pressemeddelse

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner