Ny guldsponsor til Springakademiet

07-01-2016 11:30

Talenterne i dansk springsport har med Firkløverets Springakademi fået en unik mulighed for at udvikle sig på internationalt niveau. St. Hippolyt har valgt at støtte talenterne og bakker derfor op om dette private og højt engagerede initiativ

Copyright Ridehesten.com
Springakademiets initiativtagere Rene Holstein, Lotte Holm, Mikala Bagge og Susanne Taarnager.

St. Hippolyt har igennem 20 års samarbejde med internationale springryttere som bl.a. Lars Nieberg og Luziana Diniz fejret mange successer og medaljer ved EM, VM og OL. Det er bl.a. med disse resultater og viden om ernæring og fodring, at St. Hippolyt har indgået et tæt samarbejde med Firkløverets Springakademi.

St. Hippolyt ønsker at bidrage med mere end det økonomiske tilskud og vil således være tilstede ved de fire årlige clinics, holde foderforedrag, indgå samarbejder med de øvrige sponsorer, tilbyde rytterne individuel foderrådgivning og anvende deres mange internationale kontakter til gavn for rytterne.

Målet er at vurdere hestenes foderstand, udholdenhed, energi, psyke samt eventuelle skavanker. Det er dog ikke blot hestene, de fokuserer på. Vigtigt er det, at rytterne er bekendt med betydningen af korrekt ernæring for hest og rytter, samt at værdien af kvalitetsprodukter og videnbaseret rådgivning let kan overgå de økonomiske sponsorater, de unge ryttere ofte fristes af.

Firkløverets Springakademi har formået at samle de afgørende organisationer, så projektet kan lykkes. En bred fundering er vigtig således, at rytterne bakkes op fra alle fronter, og at alle arbejder hen mod målsætningen om igen at have danske springryttere med i den internationale elite.

Copyright Ridehesten.com
Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner