Zeilinger frem til 2016

03-06-2012 16:29

Maja Golles

Rudolf Zeilinger står i spidsen for dansk dressursport frem til OL 2016
Copyright Ridehesten.com
DRF har forlænget kontrakten med Rudolf Zeilinger frem til OL 2016. (Foto: Ridehesten.com)

Dansk Ride Forbund har forlænget kontrakten med landstræneren for dressurlandsholdet, Rudolf Zeilinger, til og med OL 2016. Tyske Zeilinger har været landstræner siden 1997, og med kontraktforlængelsen kommer han også til at stå i spidsen for dressurlandsholdet ved vigtige nøgleevents som EM i Herning 2013, VM i Frankrig 2014 og OL i Brasilien 2016. Succesfuld landstræner fortsætter på posten Dansk dressur har for alvor etableret sig i verdenseliten i årene med Zeilinger i trænerstolen. Ikke mindst den historiske OL-bronzemedalje fra 2008 viser, at dansk dressur ikke er til at komme uden om. ”Dansk dressur hører til blandt verdens bedste, og her skal vi blive. Med den brede talentmasse af unge ryttere vi har i Danmark, tror jeg på, at Danmark, også i årene der kommer, vil være med helt fremme, når der skal kæmpes om internationale medaljer”, siger Rudolf Zeilinger. Store opgaver venter forude Næste store udfordring for landsholdet og Zeilinger bliver OL i London, hvor bronzemedaljen fra 2008 skal forsvares. Herefter venter endnu flere opgaver, hvor EM på hjemmebane næste år, VM i Frankrig 2014 og OL i 2016 er blandt de helt store. Netop derfor vækker kontraktforlængelsen glæde hos Dansk Ride Forbund. ”Dansk dressur har udviklet sig enormt i de 15 år, vi har samarbejdet med Rudolf Zeilinger, og med de udfordringer der venter forude, mener vi, at han er den bedste til at sikre dansk succes. Derfor er vi rigtig glade for, at han har sagt ja til at forsætte på posten i fire år mere”, siger Jens- Erik Majlund, generalsekretær i Dansk Ride Forbund. Rudolf Zeilinger udtager det landshold, der skal ride for Danmark ved OL i London, efter holdkonkurrencen i Aachen den 6. juli. Kilde: Dansk Ride Forbund

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner