Rudolf Zeilinger ny spansk landstræner

28-09-2017 13:46

Den tidligere danske landstræner Rudolf Zeilinger er onsdag blevet udnævnt til landstræner for det spanske dressurlandshold

Copyright Ridehesten.com
Rudolf Zeilinger
Nyheden fortsætter efter annoncen

Efter 19 år i spidsen for det danske dressurlandshold gav Rudolf Zeilinger i 2017 posten videre til Nathalie zu Sayn-Wittgenstein.

- Jeg har haft 19 fantastiske år som landstræner for Danmark, og jeg er utrolig glad for at have været en del af udviklingen af dansk dressursport. Det har været et forbilledligt samarbejde med forbundet og trænerteamet, som har resulteret i en stor udvikling i dansk dressursport. Men når vi nu går i gang med en ny 4-årig periode frem mod OL i Tokyo, finder jeg, at tiden er inde, til at en ny træner må tage over og fortsætte udviklingen af dansk dressursport, lød det fra Rudolf Zeilinger dengang.

Nyheden fortsætter efter annoncen

I løbet af Zeilingers mange år som landstræner er niveauet og antallet af udøvere på højeste internationale plan vokset markant med bl.a. EM-, EM- og OL medaljer til følge.
Blandt de største kan nævnes Andreas Helgstrands individuelle sølv og bronze ved VM i 2006, samt holdbronze ved EM i 1999 og 2001 samt OL i 2008.

Rudolf Zeilinger, der i dag er 53 år gammel, har foruden landstræner for de danske dressurryttere også fungeret som landstræner for det amerikanske hold. Men nu byder opgaven på en spændende opgave som landstræner for det spanske dressurlandshold, mens det bliver spanske Rafel Soto, der står for ungdomsholdet.

Zeilinger, der er uddannet berider hos Willi Schultheis, har siden 1993 haft fast base i Tyskland, hvor han står bag Zeilinger Horse Sport Center i Emsbüren, ligesom han har vundet de tyske mesterskaber tilbage i 2001.

Astrid Ø. Sørensen

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Astrid Ø. Sørensen