Zacks store gennembrud i sporten

11-11-2016 17:17

Daniel Bachmann Andersen og avlsmatadoren Blue Hors Zack har i denne uge haft deres store  gennembrud i udlandet - i dag med Grand Prix Kür-sejr til 79,708%

Copyright Ridehesten.com

Med blot to Grand Prix-starter i bagagen - i Hagen og i Herning - startede den 12-årige topavlshingst Blue Hors Zack e. Rousseau/ Jazz Grand Prix for tredje gang.

Daniel Bachmann Andersen havde taget turen til Kasselmanns nationale dressurstævne i Ankum, hvor den danske ekvipage igår torsdag vandt Grand Prixen med 12 startende ekvipager - heriblandt flere kendte avlshingste - med 72,800%.

I dag fredag gentog de sejren i Grand Prix Kür - og denne gang med hele 79,708%! Se stævnets resultater HER.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner