Woodlander Farouche fortsat ubesejret

30-06-2015 13:35

Ved weekendens internationale dressurstævne i østrigske Fritzens cementerede den britiske ekvipage, Michael Eilberg og Woodlander Farouche, deres suverænitet ved at vinde deres 12. internationale stævnestart i træk

Den 9-årige engelsk fødte hannoveranerhoppe Woodlander Farouche e. Fürst Heinrich/ Dimaggio har altid været noget helt særligt. Under sit faste partner Michael Eilberg blev hoppen verdensmester for unge dressureheste både som 5- og som 6-års.

Ekvipagen debuterede i international lilletur i foråret i Barcelona, hvor de vandt i både PSG og Intermediaire Kür. Anden internationale lilleturs start skete i den forgangne weekend, hvor parret i Fritzens vandt Intermediaire med 73,684% - og det forlyder, at det er deres tolvte internationale sejr i træk.

Efter Michael Eilbergs Grand Prix-hoppe Half Moon Delphi er solgt, forventes det, at han satser på Woodlander Farouche som sin kommende Grand Prix-hest. Eilberg rider også lilletur på Woodlander Farouches mor, Dornroeschen e. Dimaggio/ Caprimond og ejer også dennes helbror på 2 år.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner