Woodlander Dornroeschen går i avlen

04-01-2017 09:42

Moderen til den den dobbelte UVM-vinder, Woodlander Farouche, er den internationale Grand Prix-vinder, Woodlander Dornroeschen, og hun går nu på pension fra sporten for at producere flere topheste

Copyright Ridehesten.com
Woodlander Dornroeschen og Michael Eilberg.
Nyheden fortsætter efter annoncen

Den nu 15-årige hoppe Woodlander Dornroeschen e. Dimaggio/ Caprimond er avlet af Karin og Manfred Hoerner, Tyskland, og ejet af Lynn Crowden, der driver stutteriet Woodlander i England.

Efter en 10-årig udlånsperiode hos dressurrytter Michael Eilberg er Dornroeschen nu vendt hjem til Woodlander Stud, og Lynn Crowden fortæller, at hoppen omgående er faldet til blandt stutteriets avlshopper. Som 4-års fik Dornroeschen det røde hoppeføl Woodlander Farouche e. Fürst Heinrich. Hun blev verdenskendt som dobbelt UVM-vinder under Michael Eilberg og har sidenhen gjort karriere i lilletur.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Woodlander Dornroeschen har under sin sportskarriere også fået to hingsteføl ved embryo transfer, nemlig Freddy M e. For Compliment og Franz Ferdinand e. Fürst Heinrich.

Det var Michael Eilberg selv, der fragtede Dornroeschen hjem til Woodlander med tak for lån igennem 10 år. "Thank you Michael for driving Miss Rosie home" skriver Lynn Crowden på facebook. Hun håber på, at hoppen bliver mor til flere unge verdensmestre eller internationale Grand Prix-heste.

Trine Askjær-Jørgensen

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Trine Askjær-Jørgensen