Whitakers Catwalk IV er blevet pensioneret

16-11-2021 09:25

Annika Knudsen Lorentsen

I sidste uge annoncerede Robert Whitaker, at hans tophest Catwalk IV er blevet pensioneret efter en lang og succesfuld karriere

Copyright Ridehesten.com
Robert Whitaker og Catwalk IV ved JBK Horse Shows i 2012. Foto: Ridehesten.com/Maria Schacht
Nyheden fortsætter efter annoncen

Den nu 18-årige Catwalk IV e. Colman/ Corleone, som har haft stor succes sammen med britiske Robert Whitaker, er blevet pensioneret fra sporten. Det offentliggjorde den britiske rytter på sin Instagram i sidste uge. 

– Vi har taget beslutningen om at pensionere Catwalk IV. Med et utal af sejrer, Nations Cup, World Cups og 5-stjernede stævner, er han en af de bedste heste jeg har redet, skriver den britiske rytter. 

Nyheden fortsætter efter annoncen

Catwalk har været hos Robert Whitaker siden 2011 og sammen har de vundet 23 sejrer og endt i top-10 så mange gange, at det knap kan tælles. Sammen deltog de i World Cup-finalen i Paris i 2018, og deres seneste deltagelse var ved det internationale stævne i Hickstead i juli, hvor de red 145. 

Robert Whitaker er søn af John Whitaker og hans onkel er Michael Whitaker, som begge har repræsenteret Storbritannien i topsporten, med blandt andet OL-medaljer i Los Angeles i 1984. 

Find alle vallakkens internationale resultater her. 

Copyright Ridehesten.com
Robert Whitaker og Catwalk IV i Hagen i 2013. Foto: Ridehesten.com/Thomas Bach Jensen
Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner