Signe Wiese
Indtil nu har der aldrig været organiseret et samlet EM for alle fem discipliner, men folkene bag CHIO Aachen føler sig rustet til at løse opgaven. - Med mesterskaber i fem discipliner, alle samlet på et sted, vil vi videreudvikle EM til "European Equestrian Games" og dermed leve op til den fantastisk stemning vi havde her, under World Equestrian Games i 2006, fortæller Michæl Mronz, der er administrerende direktør for Aachener Reitturnier. - Vi har den ideelle infrastruktur til at organisere flere mesterskaber, samlet på et sted, tilføjer bestyrelsesformanden for Aachen-Laurensberger Rennverein (ALRV), Frank Kempermann. Konseptet skal nu finpudses og præsenteres for både FEI og det tyske rideforbund (FN). Formelt set er det det tyske rideforbund, der der skal komme med buddet om EM, med Aachen som stævneplads. I foråret 2012 vil FEI beslutte hvem der får det store arrangement. Kilde: chioaachen.com