Hjælp hestene godt gennem nytåret

30-12-2007 12:01

Maja Golles

Når vi i morgen skyder det nye år ind, er det ofte med flotte raketter og høje brag. Traditionen er både hyggelig og flot, men for vores firbenede venner kan det være et sandt mareridt. Tænk derfor også på din hest til nytår.

Ikke kun hunde og katte kan blive bange, når nytåret fejres med høje knald og farvestrålende raketter. Også hestene i stalden eller på folden kan blive bange for fyrværkeriet. Det er en derfor en god ide at tænke på at gøre nytårsaften så god en aften som muligt også for dyrene. Det er en særlig god ide at have sin hest på stald nytårsaften. Nogle heste vil foretrække at have en radio kørende med lav musik for at distrahere for lydende udenfor. Bed evt. naboen om at tage hensyn med fyrværkeriet. Hjælper det sidste ikke, kan du henvise til paragraf 26 i bekendtgørelsen om fyrværkeri. Her hedder det: "Anvendelse af fyrværkeri må ikke finde sted i mindre afstand end 100 meter fra landbrugsbygninger med hold af dyr, hundekenneler og andre dyrehold, samt arealer med udegående dyr". Ridehesten ønsker alle et rigtig godt nytår!

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner