I lære som vinder! - med Rasmus Bagger

15-08-2013 13:04

Hele to gange - én gang torsdag og én gang fredag - kommer mentalcoach Rasmus Bagger på scenen under EM i Herning sammen med flere kendte ryttere og fortæller om, hvordan og hvorfor man præsterer bedre på ridebanen, når man er mentalt stærk

Copyright Ridehesten.com
Rasmus Bagger.

Lær hvorfor ridesporten - måske - er den allervigtigste sportsgren at være mentalt stærk i med international top coach Rasmus Bagger (udgiver af træningsprogrammet Powerrider på dvd, mentaltræner for flere forskellige landshold, topryttere som Rolf Göran Bengtsson og ryttere på alle andre niveauer gennem foredrag og workshops). Bagger er selv landsholdsrytter i military og nordisk mester for hold. Han er mangedobbelt danmarksmester i flere andre sportsgrene, samt vinder af NM og EM.

Dressur og para-dressur
Torsdag kl. 17.00 går mentalcoach Rasmus Bagger på scenen i oplevelsesområdet under EM i selskab med Cathrine Dufour og Ann Cathrin Lübbe.

  • Praktiske eksempler og interview med Cathrine Dufour som nu er firedobbelt youngrider europamester i dressur samt hendes historie og erfaringer.
  • Praktiske eksempler og interview med Ann Cathrin Lübbe som er paradressurrytter på det norske seniorlandshold.

Springning
Fredag kl. 16.30 indtager Rasmus Bagger igen scenen i oplevelsesområdet under EM, denne gang sammen med Christiane Tetzlaff og Rolf-Göran Bengtsson.

  • Sådan udvikler du dig med minimal trænings indsats - praktiske eksempler og interview med Christiane Tetzlaff, 20 år, EM-holdguldvinder samt individuel sølvvinder for pony 2009, EM-holdsølvvinder for junior 2011 samt flere medaljer ved danske og nordiske mesterskaber. Hun sætter pris på balancen mellem et liv i ridesporten samt et normalt liv med uddannelse, venner og rejser. Lær hvordan hun tænker før, under og efter træning og stævner.
  • Til toppen som nummer 1 på verdensranglisten og forsvarende europamester fra 2011 - praktiske eksempler og interview med Rolf-Göran Bengtsson. Lær hvordan Bengtsson sætter sig op til sine præstationer, og hvilke værdier han sætter pris på for at sikre kvaliteten i hans ridning og resultater.

Man har adgang til scenen ved køb af billet ved indgangen.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner