Individuel NM-bronze til Pernille Tribler

29-04-2018 17:27

Camilla Tiefensee Schrøder

Efter at have sikret hold-sølv til Danmark i fredags, gjaldt det i dag de individuelle medaljer ved NM i Drammen, og her kom Pernille Tribler på podiet

Copyright Ridehesten.com
Pernille Tribler og Alfina 3. Foto: Ridehesten.com/
Nyheden fortsætter efter annoncen

Med to flotte fejlfri runder sikrede Pernille Tribler sig i dag en NM-bronzemedalje ved Drammen Spring Tour i Norge. Der var hård konkurrence på tiden i omspringningen, hvor Pernille sluttede på 37.30 sekunder på hoppen Alfina 3 e. All Inn/Jasper.
Vinderen blev norske Martine Eknes Hegna på Zoraya 7, som klarede omspringningen på 36.10 sekunder, mens en svensker tog andenpladsen, nemlig Rebecca Hallberg Fischer og Urco d'Hoyo.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Se resultatlisten.

En god hold-ånd
Pernille og Alfina sprang også rigtig flot i torsdagens og fredagens NM for hold, hvor de også var fejlfri i begge runder.
- Stævnet i Drammen har været fantastisk for os og holdet. Første dag red alle rigtigt godt. Desværre fik vi to bomme på andendagen, fortæller Pernille Tribler om holdet, der trods en flot indsats og at have lagt ud med en føring måtte "nøjes" med sølvmedaljen.
Der har været et godt sammenhold samt støtte og vejledning fra Kristian Skovrider på sidelinjen.
-  Vi har igennem hele ugen haft en god holdånd, støttet og bakket hinanden op med gode råd og vejledning.

Pernille havde en gennemtænkt plan - og fulgte den
For Pernilles eget vedkommende er hun rigtig godt tilfreds med sine resultater.
- Personligt har det været et rigtigt godt stævne for mig. Alfina har sprunget fantastisk alle dagene med stort overskud. Jeg har inden start gået banen to gange og tænkt linjerne i detaljer igennem mange gange. Jeg havde lagt masterplanen og holdte den. Jeg vidste, Alfina var i topform til at klare opgaven, fortæller hun.

Danske Torben Frandsen har også været til start i de individuelle klasser ved det internationale stævne i Drammen med succes på flere heste. Søndag blev det til en sejr i Silver Big Tour 130 cm på hoppen Concordia e. Cornado II/Sable Rose opdrættet af Stoeterij De Hemmelhorst og ejet af Martin Vogel.

Copyright Ridehesten.com
Pernille Tribler og Alfina. Foto: privat
Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner