Werth og Dufour i top tre

03-04-2018 11:40

Britt Carlsen

Ifølge FEIs verdensrangliste i dressur er Isabell Werth fortsat verdens, nu dobbelt bedste, og Cathrine Dufour holder sin tredjeplads

Copyright Ridehesten.com
Isabell Werth nr. et og to på verdensranglisten.

I midten af april afvikles FEI World Cup finale i Paris. Isabell Werth kommer til start ikke alene som topfavorit, men også som indehaver af både første- og andenpladsen på den seneste verdensrangliste fra FEI. Werth fører med Weihegold OLD og hun ligger lige nu også på andenpladsen med Emilio. Og helt sensationelt indtager hun også sjettepladsen med Don Johnson FRH.

Cathrine Dufour og Atterupgaards Cassidy fastholder sin tredjeplads på verdensranglisten foran Sönke Rothenberger/Cosmo og Laura Graves/Verdades. 
Daniel Bachmann Andersen ligger på plads 17 med Blue Hors Zack, som han har med til World Cup finalen i Paris efter en meget flot vintersæson. 
Interessant er det også, at hollandske Edward Gal er gået ind på 10. pladsen med den danskopdrættede avlshingst Glock's Zonik N.O. P.
Anna Zibrandtsen og Arlando ligger på plads 27, mens Agnete Kirk Thinggaard og JoJo AZ er nr. 29 på verdensranglisten.

Ranglisten kan ses i sin helhed HER

 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner