Første danske rytter på banen kl. 10:09

24-07-2021 09:39

Der er nu under en time til, at OL 2021 starter for dressurridningens vedkommende. Allerede som rytter nr. 2 skal Nanna Skodborg Merrald på banen kl. 10.09 og næste dansker er Cathrine Dufour kl. 12.57

Copyright Ridehesten.com
Nanna S. Merrald og Blue Hors Zack ved vettjek. Foto: Hippo Foto - Dirk Caremans.

Danske dressurentusiaster er nu ved at samles omkring skærmene rundt om i verden og i særdeleshed i Danmark, hvor DR sender dressur live fra kl. 09.55.

Allerede den anden rytter på banen er danske Nanna Skodborg Merrald med den 17-årige avlshingst Blue Hors Zack e. Rousseau/ Jazz. Endnu en dansk rytter er i ilden i dag, nemlig Cathrine Dufour med den 11-årige vallak Bohemian e. Bordeaux/ Samarant.

I mellem de to danske ryttere kommer en danskfødt hest til start under ukrainsk flag, nemlig 18-årige Fleraro e. Flemmingh/ Royal Z I (opdr. Kirsten Christensen og Palle V. Nielsen) med sin rytter Inna Logutenkova. En ekvipage vi også så ved EM 2017 i Göteborg.

Starttider i dansk tid for for de danske ryttere i Grand Prix:

  • Lørdag kl. 10.09 Nanna Skodborg Merrald
  • Lørdag kl. 12. 57 Cathrine Dufour
  • Søndag kl. 11.12 Carina Cassøe Krüth

Startlisen til Grand Prix.

Copyright Ridehesten.com
Cathrine Dufour og Bohemian ved vettjek. Foto: Hippo Foto - Dirk Caremans.
Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner