Annika Knudsen Lorentsen
Stævnet er allerede i fuld gang i Scandinavium Arena i Göteborg, og i morgen går første start for danske Daniel Bachmann Andersen og Blue Hors Zack e. Rousseau/ Jazz.
I morgen afvikles World Cup-finalen i en Grand Prix og ekvipagen har trukket startnummer 14 ud af en startfelt på 18. Daniel er oppe mod nogen af verdens bedste dressurryttere i kampen om sejren af dette års World Cup-finale. Det er blandt andet profiler som verdensetteren Isabell Werth, amerikanske Laura Graves, hjemmebanerytteren Patrik Kittel og tyske Helen Langehanenberg.
– Vi har en plan om at ride en fejlfri og god solid tur i Grand Prixen i morgen, fortæller Daniel om det kommende ridt i fredagens Grand Prix og han fortæller desuden:
– Hvis det lykkes godt, så vil jeg prøve at give den en tand mere i Küren og satse lidt nogen steder, hvis Zack virker oplagt til det.
Hør mere om Daniels planer og se vores interview med ham i videoen nedenfor.