World Cup finale til Las Vegas

18-09-2013 18:26

Britt Carlsen

FEI har netop besluttet at værtsbyen for finalerne i Longines FEI World Cup Jumping og Reem Acra FEI World Cup Dressage i 2015 bliver spillebyen Las Vegas

Las Vegas har allerede været vært for FEI World Cup finalerne fem gange, i 2000 og 2003 med finaler i springning og i 2005, 2007 og 2009 da de var vært for den dobbelte World Cup finale i både springning og dressur.

"Vi er glade for, at FEI World Cup Finalerne i både spring og dressur vender tilbage til Las Vegas i 2015, hvilket giver vores sport og vores titel sponsorer Longines og Reem Acra yderligere global eksponering på denne fabelagtige amerikanske scenen", siger FEI generalsekretær Ingmar de Vos. "Det bliver godt at komme tilbage til Las Vegas efter seks år pause, og vi ser frem til sport i topklasse på dette fabelagtige stadion."
Pat Christenson, formand for Las Vegas Events, udtrykte sin glæde over FEI Præsidiets beslutning. "Vi er beærede over at være vært for  World Cup finalen," sagde han. "Las Vegas var sidste gang vært for finalen i 2009, så vi er meget glade for igen at fremvise vores by til hestesport fans fra USA og resten af verden. Vi ser frem til sammen med FEI til at skabe en mindeværdig begivenhed, og et mødested for de bedste ryttere i verden. "
FEI World Cup ™ Jumping finalen blev afholdt første gang i Göteborg (SWE) i 1979. Syv år senere blev de første FEI World Cup ™ Dressage finaler afholdt i 's-Hertogenbosch (NED) i 1986.
Las Vegas var det første sted en kombineret FEI World Cup ™ Finale for både springning og dressur blev afviklet på Thomas & Mack Arena University of Nevada, Las Vegas i 2005.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner