Thomas Bach Jensen
FEI's hovedkvarter i Lausanne har fredag aften udsendt en skrivelse, der skulle udrede det juridiske efterspil af den urimelige diskvalifikation af den amerikanske rytter McClain Ward og hoppen Sapphire ved World Cup finalen 2010 i Geneve. Ekvipagen blev diskvalificeret på det grundlag, at hoppen skulle have udvist så meget følsomhed i benene, at man på det tidspunkt antog, at den var påført ulovligt et produkt. 15-årige Sapphire ejes af McLain, Tom Grossman og Blue Chip Bloodstock og er en belgisk hoppe e. Darco. Hun har vundet over en million dollars i præmiepenge alene i 2009 og været på det guldvindende amerikanske hold ved OL 2004 i Athen og OL 2008 i Hong Kong, sølv ved WEG 2010 i Aachen mv. Via linket til højre kan man læse FEI's skrivelse i fuld længde (på engelsk).