Sapphires arvtagere står klar

07-02-2013 10:54
Den belgiskfødte Darco-datter Sapphire har været en af verdens bedste springhopper, men nu er hun pensioneret. Udover at hendes to kloner i år fylder tre, så ser hendes første to embryoføl også dagens lys i 2013
Copyright Ridehesten.com

Sammen med endnu en af springsportens first ladies, Goldika, nyder Sapphire hverdagen som pensionist på Tom Grassmans traverstutteri Blue Chip Farm lige uden for New York. Her ventes to rugehoppe at nedkomme med embryoføl e. Heartbreaker og Presley Boy med gode gamle Sapphire e. Darco / Hadjaz som biologisk mor. Sapphires to kloner, Kara BC og Kidjaz BC, fylder begge tre år i år, skriver Hoefslag. De er registreret i BWP og er derefter navngivet efter K-årgangen. Ifølge manager på Blue Chip Farm, Chris Sallee, ligner de to kloner Sapphire utroligt meget, og også i deres forsigtighed over forhindringerne ligner de den olympiske stjernehoppe, der havde så stor succes under McLain Ward.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner