Rikke Laumann til JBK Horse Shows

01-09-2012 08:24

Signe Wiese

JBK Horse Shows er hesteoplevelser for enhver smag og onsdag aften den 17. oktober repræsenterer det på fineste vis. Oplev Den Spanske Rideskole samt Cathrine Dufour, og ikke mindst VM-sølvvinder i voltigering, Rikke Laumann
Copyright Ridehesten.com
Rikke Laumann under sit frie program ved VM. (Foto: Privat).

Onsdag aften den 17. oktober præsenterer Kopenhagen Fur det verdensberømte rideakademi Den Spanske Rideskole, der giver deres første af tre betagende opvisninger ved JBK Horse Shows. Den europæiske kulturinstitution betager sit publikum med deres ædle ridekunst udført på de smukke hvide lipizzaner-hingste. Der er stadig billetter at få til de tre opvisninger der foregår: Onsdag den 17. oktober - her er det mulighed for VIP-betjening og en lækker tre-retters menu. Fredag den 19. oktober Lørdag den 20. oktober - som en del af det store show. Vær med til at hylde medaljevindere fra EM og VM Én af årets helt store stjerner i hestesporten har uden tvivl været ungrytteren Cathrine Dufour der på Atterupgaards Cassidy vandt hele to historiske guldmedaljer ved EM i dressur for ungryttere i sommeren 2012. Cathrine Dufour tager Atterupgaards Cassidy med til Odense, hvor de vil ride deres guldvindende kür program. Rikke Laumann er en anden lysende stjerne på hesteverdenens himmel lige nu. Voltigøren fra Silkeborg leverede en toppræstation ved VM i Le Mans i august måned og kunne hænge en sølvmedalje om halsen ! JBK Horse Shows vil gerne være med til at hylde de dygtige medaljevindere - og vi håber at publikum vil hjælpe Du kan opleve de to medaljevindere udmiddelbart inden Den Spanske Rideskoles opvisning onsdag aften den 17. oktober kl. 19.00 Kilde: JBK Horse Shows

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner