Kom til clinic med Daniel Bachmann Andersen og Lars Trier Kjøller

20-10-2024 10:05

Nu har du chancen for at komme til en eksklusiv clinic med OL-dressurrytter, Daniel Bachmann Andersen, og berider og springrytter, Lars Trier Kjøller. Her får du mulighed for at opleve, hvordan det ser ud, når de hver især går i dybden med hinandens discipliner

Copyright Ridehesten.com
Nu har du mulighed for at komme til en spændende clinic med Daniel Bachmann Andersen, som du ser på billedet, og Lars Trier Kjøller. Foto: Ridehesten.com/ Kristine Ulsø
Nyheden fortsætter efter annoncen

Kom og oplev en enestående clinic med to af Danmarks mest anerkendte ryttere, trænere og beridere, Daniel Bachmann Andersen og Lars Trier Kjøller, der går i dybden med hinandens discipliner. Lars vil guide Daniel i at finpudse springteknik, mens Daniel bagefter vil gøre det samme for Lars i dressuren. 

Formålet med clinicen er at vise, hvor afgørende det er at kunne, eller i det mindste have indsigt i, begge discipliner, uanset om du primært rider spring eller dressur. Dette er en unik mulighed for at blive klogere på samspillet mellem dressur og spring i den daglige træning. 

Nyheden fortsætter efter annoncen

Clinicen afholdes som en del af Drenge i Ridesportens vintercamp, og derfor har deltagere på denne camp, som har spisebillet, gratis adgang. Der er et begrænset antal billetter, og derfor er tilmelding nødvendig. 

Du kan se frem til en spændende og lærerig aften fyldt med nye indsigter. Clinicen finder sted lørdag den 2. november 2024 klokken 19.00 - 21.00 på Middelfart Ridecenter. Tilmeldingsfristen er den 31. oktober 2024 klokken 13.00, og du kan melde dig til arrangementet via dette link

Copyright Ridehesten.com
Lars Trier Kjøller er uddannet berider og har uddannet mange springheste til Grand Prix-niveau. Foto: Ridehesten.com/ Britt Carlsen
Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner