Viegård-heste tilbage i folden

26-03-2024 09:38

Sent mandag aften meldtes det i nyhederne, at mellem 50 og 75 heste fra Viegård Stutteri var undsluppet deres fold og løb frit rund i området. De var angiveligt tilbage bag hegn inden midnat

Copyright Ridehesten.com
Nyheden fortsætter efter annoncen

En stor flok på 50-75 heste var på afveje i de mørke timer i går aftes i Skals-området nær Viegård Stutteri. Hestene var undsluppet deres indhegning, og det er endnu ikke opklaret hvordan, og hvad der har forårsaget udbruddet.

Hestene kommer alle fra Viegård Stutteri, der ligesom den tidligere ejer, John Byrialsen, gik konkurs i oktober 2023.

Midt- og Vestjyllands Politi modtog i aftes en anmeldelse om de løsslupne heste og kontaktede i den forbindelse kurator, advokat Johnny H. Madsen, som ville sende en forstærkning ud, men det skete ikke, skriver tv2.

Gennem et samarbejde mellem demonstranter mod stutteriet samt stutteriets medarbejdere lykkedes at få de undslupne heste tilbage i indhegningerne indenfor et par timer.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Politiet havde tidligere på dagen været tilkaldt til stutteriet, da seks personer havde blokeret udkørslen for blandt andet en dyrlæge, fordi de var af den opfattelse, at en stråmand for John Byrialsen var i færd med at købe nogle af hestene.

Politiets vagtchef ville endnu ikke kæde de to hændelser sammen før nærmere undersøgelser.

/tv2.

 

 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner