Aktion formentlig længe undervejs

24-08-2023 11:42

Charlotte Kusk Berwald

I går blev der gravet på livet løs ved Viegård Stutteri for at få nogle af de de, ifølge Viborg Kommune, ulovligt nedgravede heste op igen. Samtidig udførtes der kontrol på de resterende levende heste

Copyright Ridehesten.com
Nyheden fortsætter efter annoncen

En aktion, som den på Viegård Stutteri, har antageligvis været flere uger undervejs, hvilket myndighederne også antydede ved gårsdagens pressemøde. Således havde aktionen deltagelse af flere forskellige myndigheder, et stort antal personel samt indbefattede adskillige militære køretøjer. Med så lang forberedelsestid er det også vigtigt at intet siver ud, således eventuelle bevismaterialer ikke kan blive bortskaffet i mellemtiden.

Dette udgør blot den eksekverede del af aktionen; forinden har lagt alt det politimæssige benarbejde efterforskningsmæssigt, der overfor en dommer har kunnet retfærdiggøre magtanvendelsen i det givne omfang.

Nyheden fortsætter efter annoncen

I skrivende stund er stutteriejer John Byrialsen sigtet for 35 forhold. Dette kan selvfølgelig ændre sig, i takt med at myndighederne når længere med deres arbejde. Der kan komme flere til, ligesom nogle af dem kan falde fra igen. Senere kan disse sigtelser blive til en tiltale i et anklageskrift, der skal kundgøres for retten, og herefter kører retssagen. 

Midt- og Vestjyllands politi melder ud at kontrollen af de levende heste på stutteriet, hvoraf samtlige 390 heste blev gennemgået af de 120 fremmødte. Kontrollen vil medføre et antal pålæg til ejeren af stutteriet, men der er ikke fundet heste hvor forholdene kan kategoriseres som groft uforsvarlige eller mishandling. Nu arbejdes er så videre med de nedgravede heste.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner