TV-programmer om Viegård Stutteri

25-01-2024 12:57

Trine Askjær-Jørgensen

DR har nu sat dato på to TV-udsendelser om John Byrialsens meget omtalte Viegård Stutteri

Copyright Ridehesten.com
Foto: Ridehesten.com/Jørgen Bak Rasmussen
Nyheden fortsætter efter annoncen

I det meste af 2023 fyldte sagen om John Byrialsens stutteri Viegård i Skals tæt ved Viborg rigtig meget i mediebilledet.

Det hele startede med, at en tidligere ansat, amerikanske Tyrell Cotant, på Facebook delte billeder af stutteriets heste, som var afmagrerede og i dårlig stand. Det satte gang i dyreaktivister fra nær og fjern, som begyndte at demonstrere ved stedet, fordi de mente, at myndighederne ikke gjorde nok.

Der blev hen over sommeren afholdt utallige demonstrationer, der blev stillet et borgerforslag om dyrepoliti, den professionelle hestebranche demonstrerede også ved Viegård, og den 23. august var politi, Fødevarestyrelsen og Viborg Kommune ude at lede efter nedgravede heste på ejendommen.

Copyright Ridehesten.com
Foto: Ridehesten.com/Jørgen Bak Rasmussen

Siden er knogleresterne fra de opgravede heste blevet undersøgt nærmere på Københavns Universitet, Viegård Stutteri ApS er blevet erklæret konkurs, de første ejendomme er blevet sat til salg og ligeledes er de fleste af hestene.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Senest er Viegård-sagen her først i 2024 blevet overdraget til anklagemyndigheden.

Nu har DR så programsat to TV-udsendelser om Viegård Stutteri med titlen "Kriminelt: Hestekrigen i Skals", fortæller Trine Ilsøe fra DR, som blandt andre står bag programmerne.

De to programmer bliver sendt på flow-TV den 8. februar og den 15. februar, men begge programmer vil allerede fra den 8. februar om morgenen kunne ses på DRTV.

I de to TV-udsendelser deltager forskellige aktører, som har været en del af sagen, bl.a. amerikanske Tyrell Cotant, der med sine opslag på sociale medier satte skub i det hele.

Copyright Ridehesten.com
I august blev der ledt efter nedgravede heste hos Viegård. Foto: Ridehesten.com/Jørgen Bak Rasmussen
Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner