Verdenseliten til Jumping Amsterdam

22-01-2009 13:58
Amsterdam er i disse dage fra den 22. til den 25. januar vært for det traditionsrige Jumping Amsterdam med deltagelse af ridesportens verdenselite i både springning og dressur

Starlisterne ved Jumping Amsterdam afslører, at også dressurrytterene sætter dette stævne højt, da der vil blive deltagelse af stjerneryttere som Anky van Grunsven, Adelinde Cornelissen, Hans Peter Minderhoud, Emma Hindle, Laura Bechtolsheimer, Isabell Werth samt skandinaviske OL-ryttere som Jan Brink, Kyra Kirklund og vores egen OL-stjerne Nathalie zu Sayn-Wittgenstein. Deltagerlisten i springning bærer det danske navn Søren Pedersen og er i øvrigt spækket med internationale topryttere som Angelique Hoorn, Vincent Voorn, Jeroen Dubbeldam, Leopold van Asten, John Withaker, Nick Skelton, Robert Smith, Christian Ahlmann, Tony Hassmann, Alois Pollmann-Schweckhorst, Eugenie Angot, Roger Yves Bost, Dennis Lynch, Cian O'Connor, Abdel Saïd og Judy-Ann Melchior, så mon ikke det bliver en utroligt spændende sportsweekend? Stævnet fejrer 50 års jubilæum og præsenterer adskillige shows i weekenden, officiel afsked med flere topheste og hæder af ældre stjerneryttere. Følg med i resultaterne her i weekenden.

Anna Pørtner

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner