Verdens tre bedste avlere hædret

21-11-2013 09:10
Avl

Ved en middag i Doha i aftes fejrede WBFSH og Jæger-LeCoultre avlerne af de tre heste, der har vundet FEI's ranglister i det forgangne stævneår i dressur, springning og military. HKH Prinsesse Benedikte og Jan Pedersen overrakte priserne

De hollandske avlere Maartje & Joop Hanse, den franske avler Agnès Grosz, repræsenteret af sin søn Paul Grosz, samt den spanske avler Ramón Beca, repræsenteret af sine døtre Maria Beca Trias og Frida Beca, blev alle for deres fornemme avlsarbejde overrakt et værdifuldt Reverso ur fra Jæger-LeCoultre med WBFSH's logo indgraveret. 

– Det er ikke altid, at man husker at nævne opdrætterne af de vindende heste under præmieoverrækkelsen ved de store ridestævner, og det er mig derfor en stor ære sammen med Jæger-LeCoultre at kunne hædre avlerne i aften. ære den, som æres bør, sagde Prinsessen i sin tale.

Læse meget mere om de tre vindende heste på WBFSH's hjemmeside ved at klikke på hestenes navne. De tre vindere er Valegro Castle Forbes Myrtille Paulois og Nereo.

Verdens mest succesfulde DV-hest er Digby e. Donnerhall / Sandro (opdr. HKH Prinsesse Benedikte), som sluttede årets rangliste på 12. pladsen.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner