Thomas Bach Jensen
Det blev til fransk sejr i 155 cm springningen i Den Bosch lørdag aften, hvor Kevin Staut med den 11-årige skimmelhoppe Sea Coast Silvana e. Corland/Widor klarede dobbelt nulrunde og med omspringningens hurtigste tid. Den franske rytter, der rider for Xavier Maries velkendte stutteri Haras du Hus, var tæt efterfulgt af seks stærke hollændere og en enkelt irer i form af Jessica Kürten/Castle Forbes Cosma. Ekvipagerne placeret som hhv. toer og treer var Henk van de Pol/Abeltje Z og Eric van der Vleuten/VDL Groep Utascha SFN. De første fire heste - de eneste med dobbelt nulrunde - var alle hollandske KWPN-heste. Vinderhoppen har den danskkårede holstener, elitehingsten Corlando, som far. Corlando DVE 476 var allerede kåret i Tyskland og Holland under navnet Corland, da han blev kåret i Danmark under navnet Corlando.