Spektakulært hesteshow med fransk indslag

07-09-2024 18:41

Trine Askjær-Jørgensen

En af de helt store begivenheder til Store Hestedag på Roskilde Dyrskueplads er hesteshowet, der afvikles to gange om dagen begge dage i weekenden, og her var masser af seværdige, actionfyldte og flotte indslag

Copyright Ridehesten.com
Foto: Ridehesten.com/Maria L. Mortensen
Nyheden fortsætter efter annoncen

Denne første weekend i september er der sædvanen tro Store Hestedag på dyrskuepladsen i Roskilde, og en fast del af det store program er hesteshowet, der foregår i ring 1.

To gange om dagen, kl. 12.00 og kl. 16.30, får publikum her fornøjelsen af at overvære alverdens hesteracer i alle størrelser og farver. Nåede du ikke på Store Hestedag i dag, kan du stadig nå det i morgen, hvor der igen er åbent fra kl. 8.00 til 18.00, og showet ligeledes afvikles to gange.

Vejret kunne næsten ikke have været bedre til oplevelsen i dag; tørt og varmt med en frisk brise, så også hestene kunne holde varmen ud.

Middagens og eftermiddagens shows er ikke ens, så hver gang er der noget nyt for publikum at nyde. I dag var der blandt andet 12 flotte friesere i kvadrille til tonerne af Volbeat.

Der var lippizanere fra Dansk Lippizanerforening – fire smukke, hvide heste af den klassiske europæiske hesterace.

Der var fjordheste med en hyldest til Otto Brandenburg og sangen "Alle sømænd er glade for piger".

Copyright Ridehesten.com
Foto: Ridehesten.com/Maria L. Mortensen
Nyheden fortsætter efter annoncen

Kørekvadrillen gav netop en flot kvadrille med ti heste for vogn, og senere vendte flere af kuskene tilbage og kørte marathon matchrace, hvor der var action og højt humør, når de dystede om at være hurtigst på banen.

Dansk Tinkerforening optrådte også med den brogede, irske hesterace, og Faxi lavede opvisning med hele 16 islændere.

Copyright Ridehesten.com
Foto: Ridehesten.com/Maria L. Mortensen

Tyrolerhesten haflinger blev også vist frem af tre heste og tre unge ryttere iført et sjovt haflingerkostume, og så optrådte dansk varmblodshestene med et Top Gun-show i både dressur og springning.

Copyright Ridehesten.com
Foto: Ridehesten.com/Maria L. Mortensen

Begge gange rundede den dygtige franskmand Christophe Chaussy af med et flot show. Han er professionel hestetræner og rejser rundt i hele Europa og er berømt for sin frihedsdressur og actionfyldte ridning.

Er du interesseret i at opleve Store Hestedag og det imponerende hesteshow, kan du stadig nå det i morgen.

Læs mere på arrangementets hjemmeside.

Astrid Ø. Sørensen

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Astrid Ø. Sørensen